Vidensorganisation

Vidensorganisation er et forskningsfelt, der beskæftiger sig med at beskrive, repræsentere og organisere dokumenter, dokumentrepræsentationer, begreber, og emner hvad enten disse processer foretages af mennesker eller maskiner. Det omfatter to hovedaspekter: vidensorganiserende systemer (fx klassifikationssystemer, tesauri og ontologier) og vidensorganiserende processer (fx beskrivelse, navngivning, kategorisering og indeksering), begge repræsenteret i mange forskellige kontekster, herunder arkiver, biblioteker, museer, databaser, webarkiver og søgemaskiner.  I sin fulde bredde beskæftiger feltet sig med analyse, organisering og formidling af alle former for informations- og vidensdomæner. Begge de nævnte aspekter er afhængige af bredere vidensorganisatoriske perspektiver (fx videnssociologiske og epistemologiske perspektiver).  

Forskningsgruppen arbejder med vidensorganisation, såvel almen teoretisk som inden for specifikke delområder, herunder billed- og webindeksering. Flere medlemmer arbejder på bidrag til ISKO Encyclopedia of Knowledge Organization. Forskningsgruppen arbejder også med et forskningsprojekt, der skal bidrage til udviklingen af en ontologi for A.N. Prior’s skrifter og for udviklingen af teoretiske aspekter af vidensorganisation i forbindelse hermed. Vi er bl.a. interesseret i de problemer det rejser når forskellige perspektiver skal repræsenteres i vidensorganiserende systemer.

Forskningsområder

Hans Dam Christensen

Arbejder med vidensorganisation i både snæver og bred forstand i relation til billeder, kunsthistorie og museer. I forhold til førstnævnte problematiserer publikationen "Rethinking image indexing?" (2016) flere eksisterende billedindekseringspraksisser på baggrund af deres teoretiske fundament såvel som praktiske realisering. I artiklen "The framing of scientific domains: About UNISIST, domain analysis and art history" (2014) undersøges kunsthistoriefagets vidensorganisering i bredere forstand, herunder i historiske faser. I min nyere forskning sætter jeg i stigende grad fokus på museers vidensorganiserende systemer og processer.  

Volkmar Engerer

Mit arbejde inden for vidensorganisation omfatter bl.a. sammenhæng mellem naturlige sprog (fx dansk, engelsk, …) og kontrollerede sprog, som vi bruger i informationsvidenskab (tesauri, klassifikationsskemaer, halv/ustrukturerede søgestrenge, …). Er der universalier for begge? Hvordan forholder sig semantiske relationer i naturlige sprog til dem, man plejer at konstruere i kontrollerede sprog? Jeg er hovedansøger for en netværksansøgning om ”LI&IL - Language in information, information in language” med internationalt deltagelse. Udvalgte, nyere publikationer omkring dette emne omfatter:

  • Engerer (2017), “Exploring interdisciplinary relationships between linguistics and information retrieval from the 1960s to today”, Journal of the Association for Information Science and Technology, 68/3 (March 2017), pp. 660-680. DOI: 1002/asi.23684.
  • Engerer (2017), “Control and Syntagmatization. Vocabulary Requirements in Information Retrieval Thesauri and Natural Language Lexicons”, Journal of the Association for Information Science and Technology, 68/6 (June 2017), pp. 1480-1490. DOI: 1002/asi.23783.
  • Engerer (2018): „Das Vokabular zwischen Sprach- und Informationswissenschaft“, in: Janíková, Vera, Alice Brychová, Jana Velicková, Roland Wagner (Hrsg.) (2018), Sprachen verbinden. Beiträge der 24. Linguistik- und Literaturtage, Brno/Tschechien, 2016, Hamburg: Verlag Dr. Kovac, pp. 433 – 444.

Niels Ole Finnemann

Arbejder med digitaliserings historier og udviklingen af begreberne om digitale medier, metoder og materialer. De seneste år har fokus ligget på internet-baserede kommunikations- og vidensformater (den 3. bølge i digitaliseringens historie) herunder webarkiver og en række andre komplekse og tidssensitive flerkilde vidensformer, der blandt andet er centrale i den globale økonomi og for global monitorering og for koordinering af samfundenes naturressourcer fx. i relation til FNs udviklingsmål. I relation til begrebet om digitale medier har jeg især fokuseret på analysen af digitale medier, der kan interferere med hinanden og dermed både overskrider tidligere forståelser af computeren som regelbestemt og autonom maskine, og den snævre forståelse af hypertext som navigationsredskab for brugere.

Seneste publikationer:

Per Hasle

Arbejder især med retoriske og tidslogiske aspekter af vidensorganisation. Retoriske aspekter er uomgængelige i den stigende tendens til helt bevidst at forme fx websites og informationssystemer som medier for påvirkning – som tematiseret i bl.a. disciplinen Persuasive Technology. I den del af retorikken, der hedder topikken, findes også et mere omfattende perspektiv. Topikken er både analytisk og konstruktivt orienteret mod begreber og basale metoder til at kortlægge, organisere og præsentere et domæne/vidensområde. I den forstand er topikken historisk den første systematiske begrebsdannelse om vidensorganisering.  Epistemologisk har topikken og retorikken stor affinitet til den domæne-analytiske tilgang til vidensorganisering. Min anden hovedbeskæftigelse er med tidslogik, som udgør en væsentlig begrebsramme for beskæftigelsen med temporalitet og vidensorganisering – et område, der i høj grad kalder på at blive udviklet nærmere. I relation til tidslogik deltager fra gruppen Vidensorganisation Volkmar Engerer og jeg i det landsdækkende forskningsprojekt The Primacy of Tense. Jeg leder KUs andel i projektet.

Eksempler på relevante publikationer:

  1. Per Hasle, Patrick Blackburn & Peter Øhrstrøm (Eds.): 2017. Logic and Philosophy of Time: Themes from Prior, Aalborg University Press, 2017. VOL I. http://aauforlag.dk/Shop/andre/antologier-og-monografier/logic-and-philosophy-of-time-themes-from-prio.aspx (med flere egne bidrag i denne volume).
  2. Hasle, Per; Christensen, Anne Kathrine. 2008. ‘Persuasive Design’. In Kelsey, Sigrid; St. Amant, Kirk: Handbook of Research on Computer-Mediated Communication. IGI Publishing Group, Hershey, USA, pp. 283-296.

Birger Hjørland

Arbejder fx med belysning af taksonomi, semantiske relationer og begrebsanalyse i lyset af den teoretiske udvikling igangsat af Martin Heidegger, den sene Ludwig Wittgenstein og Thomas Kuhn; vidensorganisation som en metavidenskab og vidensorganisationens ændrede rolle efter søgemaskinernes sejrsgang. Er hovedredaktør af og bidragyder til ISKO Encyclopedia of Knowledge Organization. Eksempler på nylige publikationer:

Lars Konzack

Arbejder med digital kultur og genrebaseret vidensorganisation. Har særligt haft fokus på computrerspilsgenrer og internet memer i et genreperspektiv. Teoretisk finder jeg inspiration hos Tzvetan Todorov, Roger Caillois og Espen Aarseth.

Eksempler på nylige publikationer:

  • Internet Phenomenon (2018). In: Encyclopedia of Information Science and Technology.
  • Transmediality (2018). In: The Routledge Companion to Imaginary Worlds. red. Mark J. P. Wolf.

Martin Thellefsen

Arbejder især med vidensorganisation og informationssystemer som semiotiske systemer, i bred forstand forstået som tegnsystemer der organiserer, kommunikerer og kultiverer kulturbærende ideer, mere specifikt som intersemiotiske tegnsystemer der organiserer, repræsenterer og kultiverer betydningen af digitale tegn, heraf navnet digital semiotik.  Er endvidere optaget af studier af informationsvidenskabens epistemologiske og ontologiske antagelser, herunder kritisk analyse af fremherskende begrebsforståelser, se fx. (Friedman & Thellefsen, 2011; M. Thellefsen, Thellefsen, & Sørensen, 2018; T. Thellefsen, Thellefsen, & Sørensen, 2013)

  • Friedman, A., & Thellefsen, M. (2011). Concept theory and semiotics in knowledge organization. Journal of Documentation, 67(4), 644-674.
  • Thellefsen, M., Thellefsen, T., & Sørensen, B. (2018). Information as signs: A semiotic analysis of the information concept, determining it’s ontological and epistemological commitments. Journal of Documentation, 74(2), 372-382.
  • Thellefsen, T., Thellefsen, M., & Sørensen, B. (2013). Emotion, information, and cognition, and some possible consequences for library and information science. Journal of the American Society for Information Science and Technology, 64(8), 1735-1750.

Forskere

NavnTitelTelefonE-mail
Christensen, Hans DamProfessor +45 353-21325E-mail
Engerer, Volkmar PaulLektor +45 353-21341E-mail
Hasle, Per Frederik VilhelmProfessor +45 53 53 66 88E-mail
Hjørland, BirgerProfessor +45 353-21342E-mail
Konzack, LarsLektor +45 353-21306E-mail
Thellefsen, Martin MuderspachLektor +45 353-21355E-mail