Suhm-prisen uddelt for sidste gang – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

INF > Nyheder > Suhm-prisen uddelt for...

23. maj 2014

Suhm-prisen uddelt for sidste gang

Prisuddeling

Traditionsrig bibliotekspris uddeles for sidste gang til Pernille Drost, Dorte Skot-Hansen og Jens Thorhauge.

 

Fonden P.F. Suhm-Prisen blev stiftet ved Danmarks Biblioteksskoles 25-års jubilæum den 7. januar 1982 i erindring om historikeren og bogsamleren P.F. Suhm, der fra 1778 gav offentligheden adgang til sit bibliotek i København. Efter 32 år blev prisen uddelt for sidste gang på Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Den originale indsats af høj kvalitet

P.F.Suhm-prisen uddeles som hædersgave til personer, der har ydet væsentlige bidrag til biblioteksforskningen eller som i øvrigt ved en original indsats af høj kvalitativ art har virket for at fremme forskningen eller udviklingen inden for biblioteksvæsenet. 
Det blev formand for Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard, der fik æren af at uddele Suhm-prisen for sidste gang den 13. maj på IVA.

Hun har sine meningers mod

"Suhm var faktisk en kontroversiel skikkelse, der havde sine meningers mod. Dansk Biografisk Leksikon fremhæver, at han vakte opsigt ved generøst og gratis at åbne sit bibliotek for publikum fra alle stænder og aldersklasser. Jeg synes, det er passende at erindre om det, når jeg nu skal afsløre den første af de tre prismodtagere.

Det er en kvinde, som ikke overses. Hendes indsats for uddannelse inden for informationsvidenskab og kulturformidling har været omfattende. Utrætteligt har hun opladt sin røst, for hun har altid noget på hjerte, og det, hun har på hjerte, det skal ud! Det er baseret på dyb faglighed, engagement, viden og indsigt. For ca. et halvt år siden troede vi, der skulle til at blive lidt stille omkring hende, grundet hendes nye store nationale opgave. Men det er ingenlunde tilfældet.

Hun taler ikke nogen efter munden, men har sine meningers mod – og lysten og viljen til at debattere dem. I afskedsinterviewet sidste år hed det: "Som formand for bibliotekarforbundet har hun kæmpet for synlighed, faglig stolthed og akademiseringen af faget." Og netop det sidste er især motiveringen for at tildele Pernille Drost P.F. Suhm-prisen. Hun har gennem Bibliotekarforbundet især søgt at hæve ikke alene standens anseelse, men også dens uddannelsesniveau. Dette har hun gjort ved at påvirke hvor hun kunne – på IVA og andre steder, men samtdig ved at skubbe til medlemmerne. I har grundpakken med jer her fra IVA. Men måske I også skal søge inspiration fra andre forskningsinstitutioner. Tag måske et år til udlandet, og sørg under alle omstændigheder for tidligt i jeres arbejdsliv at tage ansvar for egen læring og videreuddannelse, har Pernille Drost engang sagt i en tale til studerende på IVA.

 

For Pernille Drosts vedkommende har det især været for hendes indsats som formand for BF, hvor hun som en meget synlig figur, der har været aktivt i det politiske spil og blandt andet været fokuseret på fremme af biblioteksfagets udvikling fra professionsuddannelse til egentlig universitetsuddannelse med tilhørende overbygning og kandidatuddannelse.

I et interview til det norske fagforeningsblad Bibliotekaren udtaler hun i anledning af Biblioteksskolens navneskift til Det Informationsvidenskabelige Akademi, at man i Bibliotekarforbundet hilser det nye navn velkommen, og ser det som en tiltrængt og nødvendig saltvandsindsprøjtning til en institution. Årsagen til dette skyldes, at denne ikke i tilstrækkelig grad kan kommunikere sine uddannelsers bredde. Det kan forhåbentlig være med til styrke antallet af studerende og bevare det unikke biblioteksfaglige forskningsmiljø, som stadig er fundamentet for Det Informationsvidenskabelig Akademi. 

Forsker og inspirator

Den næste modtager har mange studerende på sin samvittighed. Det er også en kvinde – og også en kvinde, der vil og tør blande sig. Hun er forsker og dermed også underviser, men også inspirator, og en meget brugt sådan. Det gælder overfor både kulturforvaltere, byplanlæggere og kulturformidlere, både her og uden for landets grænser. Hun er på banen, når talen er om rumskabende elementer i bybilledet, og når abstrakte rum skal forvandles til konkret politik.
Der trækkes på hendes ekspertise i danske, nationale komiteer og tilsvarende nordiske så som: Myndigheten för kulturanalys, Scientific comitee for Nordisk Kulturpolitisk Konference ogrepræsentantskabet for Det Danske Kulturinstitut. Ligeledes sidder hun i styregruppen for Kulturstyrelsens udviklingsprojekt "Modelprogram for folkebiblioteker". Alt sammen blot nogle få eksempler på hendes alsidige virke og engagement. For fuldstændighedens skyld kan jeg tilføje, at prismodtageren også fungerer som censor ved Institut for Litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet. Man kunne tro, at det er lige på kanten af god opførsel at nævne den slags her på stedet. Men det er det ikke.

Nu nærmer vi os. Hun har skabt to firerumsmodeller – den ene fra 1996 opererede med en centertanke – biblioteket bestod af forskellige centre. Den blev afløst i 2009 af en rum-model – biblioteket består af forskellige rum – Inspiration, mødested osv. Den sidste kom til i tæt og nært samarbejde med to gode kollegaer fra centret, Jochumsen og Hvenegaard – og derfor, mine damer og herrer, så er det klart at prismodtageren er Dorte Skot-Hansen.

 

Dorte blev ansat på Danmarks Biblioteksskole tilbage i 1974, og hun har faktisk modtaget Suhm-prisen en gang før, hvilket var i 1999. (Læs Dortes tale fra uddelingen af prisen i 1999 Fra vindue til verden til Windows).

Vi synes, at det med Dortes kommende 40 års jubilæum godt kan begrunde at hun nu, 15 år efter, modtager den endnu en gang.

Hvis en enkelt frembringelse skulle være begrundelse nok, så kunne man pege på firerumsmodellen, som den kærligt hedder. Det er en model, der – i øvrigt lige som sin forgænger – har fået afgørende betydning for tænkningen i den danske folkebibliotekssektor. Modellen har været diskuteret – det skal den slags. Til trods for det, kan jeg garantere, at den har haft gennemslag og forklaringskraft i høj grad langt uden for faget, blandt politikere og embedsværk.

Jeg skal ikke opremse alle Dortes meriter. Jeg vil dog tillade mig at nævne, at jeg selv havde hende som lærer på Biblioteksskolen for nogle år siden – jeg siger ikke hvor mange, men jeg vil til sidst blot komme med et enkelt citat, der viser spændvidden i Dortes arbejde og tankegang. Dorte har lavet rapporten ”Museerne i den danske oplevelsesøkonomi” fra 2008, men selvom den handler om den form for økonomi, så kan man læse, at  ”Hovedsynspunktet i denne rapport er, at de statsstøttede museer hverken kan eller skal vurderes efter deres bidrag til samfundsøkonomien. De skal vurderes efter helt andre kunstneriske, kulturelle og kulturpolitiske dagsordener”. Sådan tror jeg også Dorte ser på bibliotekerne.

Et fyrtårn i bibliotekslandskabet

Den tredje prismodtager – om ham, ja for det er en mand, om ham må man sige, at han er en af de mest indflydelsesrige skikkelser i dansk biblioteksvæsen. En mand, der rager op i bibliotekslandskabet. En mand, der evner at overskue og gennemskue store og komplekse sager – og fremstille dem simple og enkle. En mand med et livssyn, der formår at finde det positive frem i enhver situation. En mand, der har vist retning. En mand, der har kæmpet for sagen sammen med fagets folk på alle planer. En mand, der kender det danske biblioteksvæsen – og det er lige før, jeg vil vove påstanden, også alle dets ansatte. Måske kunne man fristes til at gå så vidt, at han også kender alle de ansatte i bibliotekerne over hele verden. Faktum er i hvert fald, at han har været og er efterspurgt for sin viden og indsigt, sit brændende engagement og sin store lyst til at forandre overalt – og lige så sikkert er det, at han ved enhver lejlighed taler dansk biblioteksvæsens sag.

 

Jens Thorhauge – ja, for ham er det selvfølgelig – startede på Danmarks Biblioteksskole i Aalborg i 1976 og underviste en generation studerende i litteraturhistorie, inden han efter en chefkonsulentstilling på skolen og en direktørstilling i Danmarks Biblioteksforening endte som Biblioteksdirekør – eller direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier – som den sidste af slagsen. På sin hjemmeside skriver Jens: "I den sammenhæng har jeg arbejdet med bibliotekslovgivning, bibliotek.dk, Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, Udviklingspuljen og et hav af projekter. Nå-ja – det var så det." Det var en temmelig beskeden fremstilling af en lang og fornem karriere. Det eneste du tillader dig at prale lidt med er: to rapporter: ‘Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn’ og ‘Folkebibliotekerne i Vidensamfundet’ - og så ansvaret for sekretariatsbetjeningen af Mediestøtteudvalget. Det er ikke engang falsk beskedenhed – du er bare sådan lidt jysk i det.

Vi kender din rolle for udformningen af bibliotekslovgivningen – din fornemmelse for, hvad der var politisk gangbart og gennemførligt. Ad den vej har du fremmet dansk biblioteksvæsen. En anden fantastisk evne, du besidder, er evnen til at overskue og forenkle – uden tab af mening og retning. Du er simpelthen den fødte pædagog.
Engang var jeg til et møde for Kulturministeriets mange institutioner – kulturhistoriske museer, kunstmuseer, biblioteker, osv. Jens skulle som den sidste oplægsholder inden afrundingen på hele dagen holde et oplæg om integration og biblioteker. Det gjorde Jens på blændende vis, mens han samtidig formåede at samle op på hele dagen – summerede indtrykkene, perspektiverede osv. så alle havde et tydeligt og klart billede af, at vi var nået et skridt videre. Derfor var det også lidt sjovt at høre kulturministeriets departementschef bagefter. Hun skulle sådan set have samlet op – og måtte så nøjedes med at konstatere, at det jo var let eftersom Jens havde gjort det!

Nu er dette jo ingen hemmelighed, at jeg kommer fra folkebiblioteksverdenen, og lad mig derfor tage Folkebibliotekerne i Vidensamfundet som eksempel. Her formåede Jens at samle fagets organisationer, forene kræfterne, samle dem om formuleringer af visioner for bibliotekerne – formuleringer, som Jens i meget høj grad selv skrev. Du personificerede statens engagement i bibliotekerne – og noget, der savnes i vore dage, men det er en anden historie.

Jens Thorhauge har været en stærk organisator, inspirator og er gået foran med formuleringen af biblioteksfaglige strategier nationalt og internationalt – strategier, der til stadighed har sikret bibliotekernes værdi for samfundet."

Redigeret af Sissel-Secher Nielsen