Online privacy – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

INF > Nyheder > Online privacy

30. juni 2015

Online privacy

OVERVÅGNING

Værner du om dit privatliv, når du er online? Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker fra Institut for Menneskerettigheder diskuterer informationsetik og overvågning med studerende fra IVA.

Overvågning på dagsordenen 

Emnet var højaktuelt i en uge, hvor DR underholdt primetime om, hvordan firmaer via cookies indhenter oplysninger om os og sælger dem videre til tredjepart. Professor Jens-Erik Mai havde i samme uge inviteret Rikke Frank Jørgensen til at komme ud på IVA i København og tale om den stigende udvikling af overvågning i samfundet - i forbindelse med et kursus i informationsetik, privatliv og overvågning.

Insight IVA har fået lov til at komme med til undervisningen, hvor Rikke Frank Jørgensen starter med en lille øvelse: Hvis I mener online privacy er vigtigt, så gå til højre, hvis ikke, så til venstre. De fleste af os går til højre, og vi er ret enige om, at privatlivet på nettet er udfordret. Vi har også mange bud på, hvad vi kan gøre ved det. Nogle bruger særlige programmer for at undgå cookies, andre skifter mellem brug af browsere eller vælger at kommunikere via Facetime. Eller som yderste konsekvens at lyve om sit navn. Gruppen til venstre er lige så opmærksom på problemerne, men fordelene ved, at Google eller andre tjenester får lov til at huske ens data, vejer alligevel tungere end faren for at blive overvåget.

En menneskeret?

Nu er vi varmet op, og Rikke Frank Jørgensen fortsætter med at gøre os klogere på menneskerettighederne. Efter 2. Verdenskrig var der politisk vilje til at tilvejebringe en fælles reaktion mod krigen og alle de grusomheder og overgreb mod mennesker, der var blevet begået. For at vise os at problemstillingen stadigvæk er både relevant og aktuel, refererer Rikke Frank Jørgensen til en udtalelse fra den Oscar-vindende dokumentar 'Citizenfour' om Edward Snowdens flugt fra USA til Rusland, som lige er blevet vist på dansk TV. På et tidspunkt i filmen spørger en journalist Snowden, hvorfor han tager skridtet og offentliggør de mange dokumenter, hvortil han svarer, at han var bekymret over, at USA tiltager sig mere og mere magt over sine borgere.

Rikke Frank Jørgensen forklarer os videre, at frihed og lighed for loven - sammen med andre demokratiske grundtanker som ytrings- og organisationsfrihed, boligens ukrænkelighed og privatliv - hører til det, man kalder for menneskerettighedernes første generation. Anden generationsrettighederne handler om, at staterne også skal påtage sig et ansvar for at sikre borgernes basale økonomiske og sociale rettigheder.

Rikke Frank Jørgensen erkender blankt, at arbejdet med menneskerettighederne i de mange forskellige organisationer og instanser er både komplekst og bureaukratisk. Det er et udpræget top down system, hvor mange stiller spørgsmålstegn ved effektiviteten. Men der er også en ny bevægelse på vej, hvor man - bottom up - arbejder for at støtte lokale initiativer, hvor menneskerettighederne indgår som del i menneskers kamp mod statslige overgreb.

Enhver har ret til respekt for sit private liv

Hvornår kan man rejse en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg? Ifølge artikel 8 i menneskerettighedserklæringen handler privatliv også om familie og hjem, og man kan for eksempel rejse en sag, hvis man bliver aflyttet i sit hjem eller adskilt fra sin familie. Som udgangspunkt har de fleste danskere et ret afslappet forhold til staten og tror ikke på, at staten vil forulempe os, men Rikke Frank Jørgensen mener alligevel, at de fleste af os vil foretrække at vide, at vi er i et frit rum:

"De fleste af os tager hver dag beslutninger om, hvad vi vil dele med andre, og hvad vi ikke vil. Vi beskytter os i forhold til forskellige zoner, selv om vi måske ikke tænker over det.  Jeg tror, vi i højere grad skal forstå det som kontrol over, hvem vi vil dele hvad med. Online spaces indebærer, at vi hele tiden skal udfordre vores forståelser af, hvad der er offentligt, og hvad der er privat. For mig handler det også meget om indholdskollaps. Dine venner på Facebook er et mix af chefer, børn, nye og gamle venner, og det bringer forskellige kontekster sammen, som plejer at være adskilte. Det kan vi måske ikke rigtigt håndtere endnu.

- Rikke Frank Jørgensen

Facebook som case

Rikke Frank Jørgensen refererer til en rapport fra TænkeTanken Digitale Unge fra 2013 om unges private og offentlige liv på sociale medier. Undersøgelsen viser, at Danmark er en meget aktiv Facebook nation med mere end 3 millioner danske profiler.

De skolebørn, der indgår i undersøgelsen, fortæller, at Facebook er helt nødvendig for dem både i forhold til skoleoplysninger om skemaændringer og lektier men også i forhold til de private fællesskaber, som de simpelthen vil blive udelukket fra, hvis de ikke er på Facebook, hvor de befinder sig 24/7 via deres mobiltelefoner. Men undersøgelsen viser også, at de bruger Facebook anderledes nu end for 3 år siden. De unge er blevet mere opmærksomme på, hvad de poster hvor og hvilke grupper, de er i. De bruger også forskellige sociale strategier for at beskytte sig, og signalerer for eksempel til hinanden, hvis de vil have fjernet et foto, og de rapporterer tilfælde af uheldigt brug til hinanden.

Privacy is over, get over it

Selv om Mark Zuckerberg har modificeret sin udtalelse, så mener Rikke Frank Jørgensen stadig, at et af hovedproblemerne er gennemsigtigheden på nettet. For har vi nogen mulighed for at gennemskue, hvordan data flyder fra den ene platform til den anden? Hvis man først én gang har accepteret de betingelser, der følger med et site, så kan det være uhyre svært at gennemskue, hvad ens data videre bliver brugt til. Derfor er hun fortaler for "opt in"-modellen, hvor du hver gang skal give tilladelse til, at dine data kan bruges - i modsætning til "opt out", hvor dine data automatisk bruges, med mindre du selv aktivt har valgt det fra.

Skal skat.dk og studievejledningen være på Facebook?

En del offentlige myndigheder i Danmark bruger Facebook, når de skal kommunikere med borgerne. For en måneds tid siden besvarede skattemyndighederne eksempelvis spørgsmål om restskat via Facebook, uden at nogen stillede spørgsmålstegn ved, at private forhold blev diskuteret i et kommercielt rum. En del kommuner bruger også Facebook. Men det er blevet forbudt i Tyskland, fordi det er usikkert, hvad der sker med de personoplysninger, som borgere afgiver.

Her må vor udsendte fra Insight IVA kaste håndklædet i ringen og indrømme, at IVA bruger Facebook til at reklamere for arrangementer, for det er dér, de studerende er. Men det skal man ikke nødvendigvis, mener Anna Stina Lanne fra holdet. Hun har en klar holdning til, hvorfor IVA og andre institutioner ikke skal bruge Facebook som platform:

"

De smarte firmaer er ikke på Facebook, hvor det kun handler om alt det negative, og hvor man hverken kan kontrollere struktur eller indhold. Studievejledningen skal heller ikke være på Facebook, de skal holde sig til de autoriserede kanaler. Det er også en rigtig dårlig idé, at DSR kun kommunikerer via Facebook, for det udelukker folk som mig, der ikke vil bruge den platform til diskussion.

- Anna Stina Lanne
















I pausen taler vi så om, at den i mange sammenhænge blinde og næsten lidt panikagtige brug af Facebook til alting bør gennemtænkes!

En ny lov for regulering af data

Beskyttelse af personoplysninger er indenfor EU landene baseret på følgende principper:

  • Data må kun indsamles til specifikke formål
  • Indsamlingen skal enten være lovreguleret, ellers skal brugeren have givet sin accept
  • Man skal altid indsamle så lidt som muligt
  • De indsamlede data må ikke beholdes længere end strengt nødvendigt
  • Hvis data transporteres til et andet land, er det afsenderlandet, der skal sikre, at modtagerlandet har et tilstrækkeligt sikkert niveau for beskyttelse

De sidste 4 år har EU arbejdet for at få indført en række restriktioner i forhold til en ny lovgivning, der bl.a. skal give øget beskyttelse ved brug af sociale medier og andre online tjenester.  

Tiden er gået, og Rikke Frank Jørgensen skal til at tage afsked med os, og det bliver med følgende ord:

"Vi har et tvingende behov for at finde nye modeller, der både kan sikre vores privatliv og den fælles udnyttelse af store mængder data, hvad enten den er kommerciel eller offentlig. I øjeblikket befinder vi os i en post Snowden æra, hvor vi har behov for at genvinde troen på internettet.

- Rikke Frank Jørgensen
















Jens-Erik Mai har sammen med Rikke Frank Jørgensen og Peter Lauritsen fra Aarhus Universitet for nyligt redigeret et særnummer af tidsskriftet NTIK med et tværsdisciplinært blik på privatliv og overvågning.