Når familien bestemmer over dit liv – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

INF > Nyheder > Når familien bestemmer...

13. april 2016

Når familien bestemmer over dit liv

UDGIVELSE

Tvangsforlovelse, social ansvarlighed, autoritære fællesskaber og friheden til det gode liv. Det er nogle af ingredienserne i en artikel skrevet af lektor Hans Elbeshausen fra IVA og socialkonsulent Ahmet Demir i en ny antologi om integration.










Med udgangspunkt i fortællingen om pigen Sultan diskuterer de familiens betydning for unge kvindelige indvandrere og de sammenstød, der opstår, når social kontrol i indvandrermiljøer støder sammen med individets ret til at leve sit eget liv.

Sultans navn er opdigtet, men de empiriske data er autentiske, og det er på den baggrund, artiklen udvikler og diskuterer en række teoretiske perspektiver. Sultan bliver tvangsforlovet men sætter sig op imod familiens ønsker. En række voldelige episoder bevirker, at myndighederne bringes ind i sagen for at hjælpe Sultan og mægle mellem hende og familien. En overgang bliver hun anbragt uden for familien, senere vælger hun selv at blive en del af et religiøst autoritært miljø, hvorefter sagen tager en helt anden drejning, hvor familien og de danske myndigheder samarbejder om at få hende tilbage.

Lektor Hans Elbeshausen

Social kontrol har flere perspektiver

"En af pointerne ved at skrive denne artikel er at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der menes med social kontrol," fortæller Hans Elbeshausen. "I Danmark er den fremherskende diskurs, at der foregår meget social kontrol i de etniske miljøer. Vi har ønsket at se nærmere på, hvorfor det sker og lede efter en forklaring, der ikke stopper ved blot at konstatere, at familierne er anderledes og ikke passer ind i det danske samfund. Vi har udvidet perspektivet og set på, at der er et rationale bag det at opretholde familien som en central social enhed, hvor man er fælles om specifikke ideer. Vi har beskrevet, hvordan familien frygter at falde fra hinanden, føler sig truet og derfor lukker sig om sig selv. En af de centrale pointer i fortællingen om Sultan er, at familien føler, Danmark tager deres datter fra dem. Og dem, der samarbejder med myndighederne, bryder fællesskabet."

"Undersøgelser viser, at familierne har respekt for uddannelse," forklarer Hans Elbeshausen videre. "De unge kan godt spille uddannelseskortet og sige, at når jeg går på gymnasiet, så skal I også give mig den frihed, der er forbundet med det. Det er en indslusnings- og integrationsstrategi. Men det fungerer bare ikke altid. I historien med Sultan ser vi, at det gode liv defineres på en anden måde, for hun er ligeglad med uddannelsen og ligeglad med at leve op til de forventninger, der bliver formuleret. Hun tilslutter sig pludselig en radikal religiøs bevægelse. Den dialogiske intervention har skabt mulighederne for, at Sultan selv kan vælge og benytte sig af sin frihed, og derfor kan man sige, at ansvarlighed afløser social kontrol. Men det rationale betyder, at Sultan får friheden til at vælge en vej i livet, vi har svært ved at billige ud fra et dansk perspektiv."

Cand.pæd. Ahmet Demir

"Social kontrol findes i alle miljøer," forklarer Ahmet Demir. "Det handler om, at individets interesser bliver underlagt kulturelle og religiøse normer og værdier. I nogle miljøer er det blevet plantet hos individet, at man ikke går med shorts, selv om det er sommer og varmt. Og så gør man det ikke, for man vil ikke i konflikt med familien. I forhold til etniske danskere har jeg oplevet, at folk bliver udfordret på, at man forventer, de skal tage sig af deres gamle, syge forældre i en grad, de ikke er parate til."

Hvad kan dialogisk intervention bidrage med?

"Spørgsmålet er nærmere, hvilken kultursensitiv viden man skal have for at sænke konfliktniveauet og mægle på et interkulturelt plan," mener Hans Elbeshausen. "Hvordan holder man sammen på familien samtidig med, at man skaber udviklingsmuligheder for dem, der kommer til kort over for det sociale kontrolsystem, der bygges op i etniske familier? Det er jo skamfuldt for familierne, og dem, der bryder ud, har haft et ambivalent forhold til forældrene og familien, fordi familien er en dybt psykologisk forankret del af deres livsverden."

"Det er ikke nemt at finde den nøgle, der skal til for at åbne det rum, der får os til at tale sammen," siger Hans Elbeshausen. "Det er ikke en akademisk øvelse, hvor vi siger, det her mit argument, må jeg høre dit argument. Der ligger meget erfaring i at kunne styre en konflikt derhen, hvor folk faktisk er i stand til at lytte. En af de gentagne replikker i fortællingen er, at Danmark er et racistisk land, når familien ikke får lov til at gøre, som den vil. Hvis man har så stærkt optrukne fronter, bliver det svært at føre en dialog."

"Det vigtige er, at der under hele forløbet har været tiltro til Sultans iboende ressourcer," mener Ahmet Demir. "Familien har hen ad vejen oplevet udfordringerne som et fælles projekt, hvor der skal findes den rette løsning for hele familien under hensyntagen til alles behov. I det omfang, det har været muligt at sætte handling bag ordene og tilbyde konkrete løsninger og tilbud i forhold til familiens problemer, så har det også fremmet den fornuftige dialog mellem parterne og gradvist skabt resultater," forklarer Ahmet Demir. "Men hvis forældrene har mistet deres livsperspektiv og føler sig betydningsløse, så er dialogisk intervention ikke noget vidundermiddel, der kan løse alt. Det kræver tålmodighed, ro og overblik hos dem, der vil arbejde med at løse problemerne."

Hans Elbeshausen og Ahmet Demir håber, de med deres artikel kan bidrage til den aktuelle debat om social kontrol i etniske minoritetsfamilier. Den gode integration handler også om ansvar for vores eksistens, der er med til at begrunde vores frihed. Og den dialogiske intervention frembringer klarere rammer for, hvordan socialt ansvar og individuel frihed bør praktiseres på tværs af kulturelle grænser.

Artiklen indgår i antologien "INTEGRATION - Dynamikker og drivkræfter", redigeret af Marco Goli og Bent Greve, udkommet på Reitzels forlag.


Af Bodil Christensen