Job Stories – jobmarkedet serveret på et fad – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

INF > Nyheder > Job Stories – jobmarke...

30. december 2014

Job Stories – jobmarkedet serveret på et fad

KARRIERE

Der var spændende erhvervsfolk på talerstolen den 3. december, da IVA holdt karriedag for de studerende. Læs deres pointer her, og kom et skridt foran.

KOMMUNIKATIONSCHEFEN - Anni Mogensen, Kommunikationschef, Golden Days

Golden Days er en netværksorganisation, der formidler oplevelser og arrangerer festivaler og events.
Når Anni Mogensen skal ansætte nye medarbejdere, ser hun først og fremmest på, om de kan omsætte det, de har lært, til en konkret virkelighed. Så praktik, udlandsophold, erhvervserfaring, eller en case i en specifik virksomhed vejer tungt, når der skal sorteres i bunkerne af ansøgninger og CV'er. Men Anni taler også om omstilling:
"I kommer ud med en masse kompetencer og kvalifikationer, men I skal også kunne aflære og have interesse for at lære nyt. I skal arbejde sammen med mange forskellige mennesker, og I skal hele tiden selv finde nye måder at bruge jeres kvalifikationer på. Det er en vigtig ressource hos os."
Anni peger også på en række praktiske værktøjer som for eksempel projektledelse og tidsplanlægning, som dimittenderne i bedste fald har arbejdet så godt med, at de er kommet helt ind under huden. Og så skal dimittenderne være udstyret med en "digital naturlighed", for det digitale indgår i al formidling.
Hvilke jobs kan man så få i Golden Days? Man kan blive projektkoordinator med styr på 350 forskellige samarbejdspartnere. Man skal have politisk forståelse, kunne skaffe midler til fonde og være analyserende og politisk tænkende. I Golden Days findes også medarbejdere, der researcher, forholder sig kritisk til information, vælger ud og laver litteraturlister som optakt til store projekter. Det gælder om at have fingeren på pulsen, vide hvad der sker i samfundet og være omstillingsparat.

Annis gode råd til de studerende:

  • Skriv til en virksomhed og lad dem teste det, I laver. Eller kom i praktik
  • Få en klar profil. Man skal kunne se, hvem I er. Det skal gerne stråle ud  af jeres CV
  • Brug alt, hvad I har lært, også det frivillige arbejde

KONSULENTEN MED EGET FIRMA Hanne Marie Knudsen, Direktør for Knudsen Syd

Knudsen Syd er et konsulentfirma, der arbejder med strategiudvikling og ledelsesudvikling, og i den branche er det netværket, man bliver bedømt på. Hvis man ikke allerede har et netværk, skal man kunne opbygge det og ikke mindst holde det ved lige:
"Man kan ikke sælge noget til sine venner, men hvis man er en dygtig konsulent, kan man gøre sine kunder til sine venner", siger Hanne Marie Knudsen.
Konsulentbranchen er fyldt med udfordringer. Man skal være opsøgende og turde vove at gå ud og snakke med folk, man ikke kender. Som konsulent skal man skaffe sine egne opgaver, fundraise og bagefter finde nogen, der vil lege med en, forklarer Hanne.
Med til jobbet hører, at man skal kunne formidle sikkert både mundtligt og skriftligt. Den ene dag holder man måske oplæg for 150 mennesker, og den næste dag skriver man et notat til en politiker. En konsulent er ekspert i at analysere, og den helt store udfordring er at sætte opgaven ind i en teoretisk kontekst samtidig med, at man sætter sig i kundens sted. Hvad er den praktiske virkelighed i den kommune, der skal have løst en opgave? Arbejdet i politiske organisationer er en spændende del af Hannes hverdag.
Mange opgaver handler om konsulentbistand i forbindelse med workshops og seminarer, og en stor del af arbejdet har med brugerinddragelsesaktiviteter at gøre. Her kommer de analytiske evner på banen igen, for det er konsulentens rolle at finde materien i de mange fokusgruppeinterviews, der hører med til at lave brugerundersøgelser.


Hannes gode råd:

  • Sørg for at få jer et godt netværk, og udnyt jeres fritidsinteresser. Jeg  har selv været engageret i ulandsoplysning og solidaritetsarbejde, og  det førte til praktik og arbejde hos Mellemfolkeligt Samvirke. Det tæller  ikke nær så meget på et CV, hvis I har været tjenere på en cafe, selv om det sikkert giver gode penge nu og her!
  • Få jer noget erhvervserfaring, mens I læser
  • I skal være villige til at skifte job, og tænke på, at der hele tiden skal  bygges ovenpå med nye kompetencer. Sørg for at få lidt frisk luft uden for Danmarks grænser!

AFDELINGSLEDEREN I EN STOR MEDICINALVIRKSOMHED Rikke Andreasen, Director, Novo Nordisk Global Information & Analysis (GLIA)

GLIA har ansvar for informationssøgning, konkurrentovervågning, licensaftaler, ophavsret, undervisning og informationsanalyser.
GLIA stiller en række services til rådighed for medarbejderne i Novo Nordisk, og ambitionen er, at alt skal virke så godt, at folk kan klare sig selv. Der bliver derfor også afsat ressourcer til undervisning og træning. Nogle medarbejdere får en særlig behandling, hvor bibliotekarerne arbejder aktivt med informationerne.
"For at kunne være ansat hos mig, skal man kunne forholde sig til information. I gamle dage var det fint og godt at bruge boolske operatorer og lave en søgning med mange resultater. I dag vil vores brugere kun have de 10 bedste referencer. Vi skal vælge dem ud, måske også trække hovedpointerne frem, forberede 3 slides og præsentere dem på et møde."
Rikke understreger, at man skal kunne turde og være i stand til at filtrere, for det er det, der bliver efterspurgt. Der er mange outsourcing firmaer, der tilbyder disse ydelser, og en del virksomheder vælger at lægge deres bibliotekararbejde ud.
Rikke opfordrer de studerende på IVA til at være gode til deres kernefag. Det som IVA kan, og som ingen andre kan - som for eksempel klassifikation og katalogisering. Hun understreger også, at hvis man skal ansættes hos GLIA, skal man have en kandidat fra IVA, en bibliotekarbaggrund er ikke nok.
Det er også en god ide med science kendskab og for eksempel tage et sidefag og benytte de muligheder, der er nu, hvor IVA er blevet en del af KU.
I Novo Nordisk er arbejdssproget engelsk, så det er en selvfølge, at man mestrer det.

Rikkes gode råd til de studerende bliver derfor:

  • Tag et sidefag eller praktik
  • Vis, hvem I er som personer. Vi skal tro på, at I kan fylde rollen ud
  • Tænke på jeres CV fra dag 1. Tænk på, hvordan I kan bruge det, I  foretager jer i fritiden, studiejobs, studenterpolitik mv. Der er hård  konkurrence 

 

BIBLIOTEKS- OG BORGERSERVICECHEFEN Mogens Vestergaard, Bibliotekschef, Borgerservicechef, Formand for Bibliotekschefforeningen

Mogens Vestergaard lægger vægt på, at i det moderne bibliotek får kandidaterne fra IVA brug for både kulturdelen og informationsdelen fra deres uddannelse. Men han understreger, at de også skal kunne udnytte fagligheden til andre ting end det, de måske lige havde forestillet sig. Det spændende er nemlig at være parat til at sætte fagligheden på spil og for eksempel arbejde med, hvordan byudvikling kan indgå i bibliotekssammenhænge.
I Roskilde har de stribevis af kreative projekter lige fra lokalsamfundet som innovationsrum til litteraturformidling på de nyeste platforme. Der er fokus på rummet som kommunikation, på børn og unge og på digitalitet. En rød tråd gennem mange af projekterne er evnen til at skabe relationer mellem mennesker, så dét bliver de studerende på IVA også opfordret til at tænke ind i deres faglige udvikling.
"Vi har et tæt samarbejde med Roskilde Museum, og hvem ved, måske vil vi en gang i fremtiden smelte sammen. Vi har en meget åben tilgang til samarbejde og netværk, og det vigtige er, at I kan bruge jeres faglighed i de sammenhænge."
Der er selvfølgelig også en faglig kerne, der blandt andet handler om digitalitet, udvidelse af biblioteksrummet, projektstyring, projektarbejde, og selvfølgelig det at arbejde i en politisk organisation, hvor der skal skabes mest muligt for pengene. 
I forhold til de personlige kvalifikationer lægger Mogens vægt på, at man skal kunne eksekvere tingene, involvere andre og skabe samarbejde på tværs.
Mogens' gode råd lyder således:

  • Forbind det globale med det lokale. I skal komme til biblioteket med en  viden om, hvad der foregår ude omkring og forankre det, så det skaber  en blivende værdi i lokalsamfundet
  • Vær engageret 
  • Vær i besiddelse af en ambition om at forandre i samklang med  samfundets behov

 

KONTORCHEFEN Tine Vind, kontorchef i Kulturstyrelsens enhed for biblioteker

Kulturstyrelsen er et sted med utroligt mange forskellige fagligheder. Der forvaltes mange midler, der skal ud i kulturlivet og leve. Kulturstyrelsen er samtidig en myndighed med ansvar for områder som eksempelvis katalogdata og katalogisering, så hvis man sigter mod et job hos dem, er det vigtigt at holde fast i fagligheden fra IVA. Sagsbehandling kan omfatte mange ting, også at skrive tale til ministeren
"I må gerne have et bureaukratgen. Mange hos os er sagsbehandlere på den store klinge. Men I skal først og fremmest være dygtige - være gode til det, I har tænkt jer at byde ind med. Hos os taler man ikke på en persons eller kommunes vegne, men på hele landets vegne. Når vi sender en pamflet afsted, så skal tallene være 100 % i orden."
Tine opfordrer de studerende til at søge job som studentermedhjælpere og praktikanter i Kulturstyrelsen. Den store kampagne "Danmark læser" er et eksempel på, hvordan både styrelsen og de studerende har fået fantastiske erfaringer ud af samarbejdet.
Når Tine ser på et CV, er det vigtigt at kunne få øje på, at hele personen er med. Kompetencerne kan komme mange forskellige steder fra: frivillige organisationer, idræt, andelsboligforeningen og meget andet. Brug alle de kneb, der gælder for at komme ind på jobmarkedet, siger Tine. Kulturstyrelsen har mange faggrupper ansat, og vil gerne have den brede diversitet.
En karriere er ikke formet af én vej. Selv startede Tine med at arbejde med musik, så blev hun bibliotekschef og nu er hun i staten. Køb måske en jakke og tag bestik af situationen, siger Tine med et glimt i øjet. Det eneste, vigtige råd, Tine har, er: Vær gode til det, I kan - og vær gode til at præsentere det for os
Tine slutter sit indlæg af med at ønske alle god jobsøgning:
"Jeg håber, I finder jeres fodfæste, brug også netværksforbindelser, lær virksomheden at kende og forbered jer på samtalen. Det er en forudsætning, at I ved præcis, hvad virksomheden beskæftiger sig med. Hold snuden i sporet, vi glæder os til at se jer derude i erhvervslivet."

CHEFSTRATEGEN Bo Weymann, strategisk udvikling i DBC

På DBC arbejder man med IT-produkter, IT-arkitektur, grænseflader, back-end komponenter, massive søgninger i store metadatarepositorier, adfærdsdata, bibliografisk infrastruktur, bibliografiske produkter, datainfrastruktur og digitale indholdsprodukter. DBCs nye spidsfelt kaldes mange ting – machine learning, big data, data science, contextual search eller kollaborativ filtrering.
DBC har mere end 100 cand.scient.bibl. og bibliotekarer ansat. Af denne styrke arbejder ca. 60 % af dem med produktion og ca. 40 % med udvikling. Det er ikke det ydre og formfuldendte DBC går efter, når der ansættes folk. Det drejer sig mere om akademiske kompetencer og en grundlæggende akademisk parathed til at bringe sin viden og sine kompetencer i spil i nye sammenhænge.
"Vi vil hellere have en medarbejder, der kan bruge sin viden på nye måder og hvis viden ikke er bundet til bestemte rutiner og systemer. Men vi vil gerne have jeres akademiske parathed.  Og I skal være dygtige til jeres fag, og til det, som adskiller jer fra andre – metadatahåndtering, arbejde med søgesystemer osv. Det er den kerne, vi ansætter på." Erfaring betyder også meget på DBC, men de ansætter også juniorudviklere og trainees. Det gælder om at tænke sig ind i et forløb, hvor man kan gøre nytte, og sørge for at være god dér, hvor man er rigtig god.
De sociale kompetencer er også helt afgørende. I DBC arbejder man i teams big time! Der er næsten ikke nogen, som får lov til at sidde for sig selv, og man er både leder af og deltager i projekter.


Bos gode råd er:

  • Man skal brænde for det. Vi gider ikke have middelmådige ansatte
  • I skal være jer selv. Vi ansætter personer og mennesker og ikke  maskiner. Det skal I gøre en dyd ud af og være hele mennesker
  • I skal kende nogen. Og hvis I ikke kender nogen, må I sørge for at  komme til det.

ARKIVCHEFEN Henrik Hounsgaard, Arkiv Chef i DONG Energy

DONG Energy består af fire områder – Vindmølleindustrien, kraftvarmeværker, Exploration and Production (Der arbejder ude i Nordsøen med indvinding af olie og gas) og Customer and Market (Der sørger, for at varme og energi kommer ud til forbrugerne).
”På Dong Energy siger vi, at vi skal være åbne og troværdige. Vi har en passion for det vi laver, og vi arbejder i teams. Det gælder om at nå de resultater, vi sætter os for, og vi går aldrig på kompromis med sikkerheden. De job, vi tilbyder kandidater som jer, er informationsmedarbejder, document controller, records manager, arkivar og studentermedhjælper. Specielt informationsmedarbejder og records manager er virkelig noget, der er brug for.”
Man skal have kvalifikationerne i orden hos DONG. Der forventes en god ordenssans, at man kan administrere databaserne, og at man kan samarbejde.
”Al den viden jeg startede med at få på Danmarks Biblioteksskole er noget, jeg har kunnet bruge hele vejen igennem min karriere og har bygget videre på. Byg oven på jeres uddannelser, imens i arbejder. Selv tog jeg en HD. Den har hjulpet mig meget og givet mig evner til at kunne analysere, lave cost benefit analyser og bruge statistik. Projektledersuddannelse er også godt. Gå ind i arbejdet i stedet for at trille tommelfingre. I skal tage magten over jeres arbejde og få det bedste ud af det.”

Tre hurtige råd fra Henrik Hounsgaard:

  • Når I søger job, så forbered jer godt og vær realistiske
  • Hvis I ikke kan få det job, I går efter, så elsk det job, I får og læg al  jeres energi i det. Nyd det, mens I er der. Der er ikke noget ved dem, der  går og piber over deres jobsituation 
  • Rettidig omhu – jeres afdelingsleder har ikke altid ret, men det har  ledelsen, så støt op om dem! 
Christian Baun og Bodil Christensen