Hvordan måler man forskeres præstationer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

INF > Nyheder > Hvordan måler man fors...

14. december 2015

Hvordan måler man forskeres præstationer

Ph.d.-forsvar

Lorna Wildgaard forsvarede den 27. november sin ph.d.-afhandling om bibliometriske indikatorer på forfatterniveau.

Resumé af handlingen
Denne ph.d. omhandler udvikling og hensigtsmæssig anvendelse af bibliometriske indikatorer på forfatterniveau (BIFN). Det primære formål med afhandlingen er at afdække om BIFN er en god metode til at måle forskeres præstationer på individuelt niveau. Bibliometriske evalueringer har betydning både for forskeres finansiering og ansættelser. BIFN bør derfor være klart definerede, teoretisk begrundede og være demonstreret operationelt anvendelige, før indikatoren introduceres til måling af forskere. BIFN viser, retrospektivt og ofte ved brug af begrænsede data, hvor meget en given forsker publicerer, hvor der publiceres, og i hvilken grad andre forskere benytte deres arbejder. Tal, der beskriver benyttelsen af en forskers arbejder, er beskrevet forskningspolitisk og er nu en essentiel del af administration og forskningsevaluering. Bibliometrikere er dog bekymrede over denne brug, idet der selv efter årtiers brug ikke er opstået konsensus om hensigtsmæssighed af BIFN. Da BIFN i stigende grad påvirker forskningen i samfundet, bør denne tvivl undersøges og validitet af BIFN testes. Følgelig forsøges i denne afhandling at besvare tre primære spørgsmål:


1. Hvilke karakteristika besidder bibliometriske indikatorer benyttet til at måle akademisk præstation?

2. I hvilken grad er BIFN anvendelig til at evaluere akademikere med forskellig anciennitet og inden for forskellige videnskabelige discipliner?

3. I hvilken grad er BIFN operationalisereret som målbare variabler i forbindelse med konstruktionen?


Publikationer, citationer og demografiske data fra 750 aktive akademikere inden for astronomi, filosofi, folkesundhedsvidenskab og plante- og miljøvidenskab blev benyttet. For hver akademiker blev 51 BIFN og 18 publikations- og citationsindikatorer beregnet og analyseret i forhold til de tre forskningsspørgsmål. Via syv publikationer præsenteres:

1. En detaljeret metodologisk og teoretisk analyse af konstruktion af BIFN.

2. En demonstration og analyse af hensigtsmæssig brug af BIFN via rangordning af akademikere inden for forskellige akademiske discipliner.

3. En anbefaling af et teoretisk og metodologisk robust sæt af BIFN.

Afhandlingen bidrager med ny viden i form af retningslinjer til brug af BIFN, når BIFN ønskes benyttet som en objektiv og informativ metode til at måle individuelle akademikeres præstation.