Hvordan går det med din genrebevidsthed? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

INF > Nyheder > Hvordan går det med di...

07. januar 2014

Hvordan går det med din genrebevidsthed?

Genreteori

Er du bevidst om, hvilke genrer du møder, og kan du selv bruge dem optimalt? Sune Auken fra INSS og Jack Andersen fra IVA har afholdt et internationalt seminar om genreteori. Her fortæller de om, hvorfor.

Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med genrer i dag?

Sune Auken:
Fordi vi har at gøre med et fænomen, der findes overalt, og som vi hele tiden orienterer os i. Vi er utroligt gode til at bruge genrerne, men vi har meget lidt bevidsthed om dem. Jo mere man arbejder med genrer, jo mere går det op for en, hvorfor man reagerer, som man gør. Hvorfor ved jeg eksempelvis fuldstændigt sikkert, hvornår en nyhedsoplæser gør noget forkert? Jeg ved, at hvis han begynder at udtrykke stærke selvstændige holdninger, så har han misbrugt sin rolle og kompromitteret både genren "nyhedsudsendelse" og mig.

Ting, man bliver bevidst om, er ting, man kan gøre noget ved. Hvis man vil lave om på handlingsmønstre og kommunikationsformer, er det en vigtig forudsætning at kende parametrene og sætte sig ind i reglerne for, hvordan men bedst kommunikerer gennem en given genre. Man kan selvfølgeligt også arbejde bevidst med sammenstød og det at gå på tværs mellem genrer – og derved købe sig til udvidet opmærksomhed.

Sune Auken holder oplæg på genreseminaret

Inden for skrivepædagogik arbejder man meget med genrer. Det kan man fx se i gymnasiet, hvor den væsentligste skrivepædagogiske genre er den danske stil, som nu selv har fået genrekarakter: Gymnasiasterne skal vælge at skrive i en af tre angivne genrer. Men det giver problemer i dansk sammenhæng, fordi man ikke reflekterer systematisk over de valgte genrer og over det at undervise i genrer? En af vores ph.d.-studerende på INSS arbejder i øjeblikket med at undersøge, hvad hun kalder "eksaminationsgenrer", genrer der kun fungerer inden for undervisningens lukkede system, fordi de alligevel ikke afspejler den rigtige genre. Og så bliver spørgsmålet jo, om man på den anden side har lært andet end at skrive til eksamen.

Jack Andersen:
Hvad er det, der får kommunikation til at virke? Jeg tror, genreteorien i dag har både appel og forklaringskraft. Tænk på hvor tekstbaseret alting er, og hvad tekster gør i en organisation, hvor vi arbejder med notater, bekendtgørelse og strategier for ikke at tale om hele intertekstualiteten.

Når vi arbejder med brugerstudier i informationsvidenskab, så handler det jo blandt andet om, hvad vi får ud af tekster, og hvorfor vi producerer dem. Genrerne pakker viden på en bestemt måde, og dokumentstudier trækker i særdeleshed på det genreteoretiske.

Tekster kan være forandringsagenter. Men når man så har sagt det, skal man straks trække i håndbremsen. For kommunikation er også stereotyp, så det interessante er at se på, hvilke rammer, vi sætter op for teksten. Og som aktør og skribent skal du lære de rammer at kende.

Jack Andersen

Digitalisering har sat yderligere fokus på interessen for genreteorien. Vi har i den grad fokus på kommunikation og på at opsøge viden og information. Vi er så gode tekstbrugere, så vi godt ved, at alting har en form. Men vi er ikke altid opmærksomme på det kompleks af tekstformer, vi mødes med. Hvis man skal forklare det sociologisk, så svarer det til, at samfundet består af mange små sociale systemer, der hver er karakteriseret ved sin egen logik og sin egen kode. Pointen er, at de derfor ikke kan kommunikere med hinanden. Jeg tror, vi leder efter en form for sammenhængskraft, og det kan genrerne hjælpe med til.

Hvor bevæger genreforskningen sig hen?

Jack Andersen: 
Inden for de sidste ca. 30 år er genreforskningen gået fra at have et tekstinternt perspektiv med fokus på indhold til at have et funktionelt perspektiv. Hovedbevægelsen i genreforskningen ligger uden for litteraturvidenskaben, og det er retorikere, sprogfolk og didaktikere, der har været de førende inden for feltet. Set fra et litteraturvidenskabeligt synspunkt har man været interesseret i at komme ind i samtalen igen og genindsætte den litterære forståelse af genrer, så forholdet mellem enkeltytringer i værkerne bliver en relevant modspiller til det funktionelle perspektiv. Derfor synes jeg, det er sjovt at arbejde sammen med litterater om disse spørgsmål.

"Vi vil gerne kombinere en tæt tekstanalyse med det funktionelle, så både undervisning og forskning kan bevæge sig frit mellem disse to perspektiver og blive inspireret af hinanden.

- Sune Auken

Sune Auken:
Vi vil med andre ord gerne have den kommunikative brug og den semantiske orientering bragt i kontakt med hinanden, så det funktionelle definerer sig op imod det litterære. Så vi både kan læse tekster tæt og nært – og samtidigt se dem som indlejret i et system med funktioner. Vi vil gerne kombinere en tæt tekstanalyse med det funktionelle, så både undervisning og forskning kan bevæge sig frit mellem disse to perspektiver og blive inspireret af hinanden. Det skaber på den ene side en ny form for litterær analyse og på den anden side måske også i forhold til forskningen på IVA en ny situation, hvor I kommer tilbage til og tæt på de ytringer, der indgår i informationsstudier. I informationens tidsalder har informationsvidenskaben fået en rolle, som den ikke har haft i mange hundrede år. Jeres fagområder er blevet fuldstændig centrale på grund af den eksplosion i viden, vi har set. Derfor synes jeg, at det er sjovt at arbejde sammen med informationsvidenskabsfolk.

På det forskningsseminar vi holdt i november, blev de to holdninger lige præcis forenet, og de enkelte indlæg åbnede op for hinanden, så forskere, der mødte op med det ene perspektiv, også blev interesseret i det andet.


Af Bodil Christensen