Hvad rummer fremtiden for informationsspecialister? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

INF > Nyheder > Hvad rummer fremtiden ...

24. november 2015

Hvad rummer fremtiden for informationsspecialister?

PORTRÆT

Lektor Carl Gustav Johannsen har beskæftiget sig meget med brugerstudier og selvbetjente biblioteker. Nu vil han se på informationsspecialistens rolle i en Google-tid, hvor alle er i stand til at søge deres egne informationer.

Lektor Carl Gustav Johannsen til reception i anledning af hans nye bog "Library User Metaphors and Services".

 

Hvad er dine forskningsområder?

I min tid på IVA har jeg haft mange forskellige interesseområder. Jeg er meget interesseret i den private sektor, og hvordan de kvalifikationer, man erhverver her på IVA, kan bruges andre steder end i offentlige biblioteker. Derfor har jeg beskæftiget mig en hel del med private biblioteker og private informationscentre samt knowledge management og information management. Jeg har bl.a. skrevet en bog, ”Firmabiblioteker i Danmark 1945-2007” (2009), en prisafhandling, som skitserer udviklingen. Det er egentlig en slags bibliotekshistorie, der sætter fokus på biblioteker i den private sektor.

Derudover har jeg en metodisk interesse for evidens – altså at man baserer de konklusioner, man drager som forsker og som beslutningstager, på et metodisk solidt grundlag, både empirisk og logisk. Sammen med Niels Ole Pors har jeg bl.a. skrevet bidrag til og redigeret bogen "Evidens og systematiske reviews – en introduktion" (2013) på forlaget Samfundslitteratur om, hvordan man kan arbejde med evidens. Det er et relevant emne, når man arbejder med informationer i en verden, hvor mange mener, at Google rummer svar på alting. Det er vigtigt at have sans for, hvad der er kvalitet, og hvad der er solid, evidensbaseret viden.

Endelig har jeg i mit forskningsliv været meget praktisk orienteret og har bl.a. evalueret forskellige forsøg i biblioteker. Jeg skrev f.eks. en evalueringsrapport af "Projekt Værtensklasse i biblioteket", hvor Aalborg Bibliotekerne eksperimenterede med at intensivere deres service og omdefinere bibliotekarernes rolle til en værtsrolle, der behandler lånerne som gæster. Jeg synes, det er meget spændende at følge med i, hvad der foregår af aktiviteter på biblioteksområdet. Et andet emne, jeg har haft meget glæde af, er selvbetjente biblioteker, hvor jeg også har evalueret forsøg og publiceret internationalt om emnet.

Hvad er du mest optaget af lige nu?

Det, jeg får flest forespørgsler omkring for tiden, er selvbetjente biblioteker. Jeg bliver bl.a. spurgt om, hvorvidt det en god ide, eller om det ikke er synd for folk, at der ikke er nogen til at betjene dem. Jeg er for nylig blevet kontaktet af et udenlandsk forlag, der har bedt mig om at gennemgå et manuskript til en ny bog om selvbetjente biblioteker.

Ellers har jeg netop færdiggjort min bog "Library User Metaphors and Services", som udkom den 11. september. Bogen behandler de forskellige måder, professionen har betragtet deres brugere på gennem tiderne – og også i dag. Det er en bog, der på sin vis også opsummerer mit liv som forsker på IVA. Da jeg blev ansat i slutningen af 1970’erne, havde mange den opfattelse, at brugeren var en borger, man skulle bistå med at gøre sine politiske synspunkter gældende og fremskaffe dokumentation til dette formål. Brugeren blev senere – især i 1970erne og ’80erne – betragtet som en klient, af nogle endog som et offer, man skulle hjælpe. Klienterne kunne ikke selv gennemskue, hvad de havde brug for, så det skulle bibliotekerne fortælle dem. Det skulle helst være oplysende litteratur – krimi- og triviallitteratur var ikke godt nok. Senere, i 1980’erne, ændrede opfattelsen sig til, at brugeren var en kunde, som var suveræn, og som selv bestemte, hvad han eller hun interesserede sig for. Derefter kom opfattelsen af brugeren som en gæst, man skulle være vært for, og det seneste er, at brugeren er en partner, som skal inddrages aktivt og have en mere selvstændig rolle. Det er også nogle af hovedpunkterne i min forskning, og det er det, jeg prøver at beskrive i min bog.

Har du andre projekter på bedding?

Til foråret kommer der et bidrag fra mig, som handler om digitalisering – eller mere konkret hvordan professionen har set på digitalisering, samt hvilken position den teknologiske udvikling har sat informationsspecialistprofessionen i. Her kan man igen operere med nogle faser. Da muligheden for onlinesøgning kom frem, var det både dyrt og teknisk krævende at ringe op til databaser og søge i dem. Derfor fik søgespecialisten en meget privilegeret status som en ekspert, man skulle have stor respekt for. Men nu er vi i Google-tiden, hvor alle mener, at de kan søge informationer frem. Nogle mener, at det har overflødiggjort informationsspecialistens arbejde, og det synes jeg er en interessant problematik. Birger Hjørland og jeg har søgt penge til et forskningsprojekt, som netop handler om, hvorvidt der stadig er brug for specialiserede søgekompetencer, eller om Google har overtaget det hele. Jeg mener, at hvis man f.eks. skal producere evidens, så skal man kunne meget mere end at søge på Google. Enhver kan finde noget på Google, men evnen til at fremfinde al relevant information og sortere den kritisk er stadigvæk en vigtig kompetence. Men nu sker der også en udvikling med Google Scholar, så jeg er meget optaget af den problemstilling – hvor længe vil der stadigvæk være brug for informationsspecialister?

Hvad lægger du mest vægt på i din forskning?

Det vigtigste for mig er at producere pålidelige forskningsresultater. Men jeg synes bestemt også, det er attraktivt at have samarbejdsprojekter – bl.a. er jeg involveret i et internationalt samarbejdsprojekt. Til gengæld finder jeg også meget glæde i at arbejde selvstændigt, som da jeg skrev min bog om brugermetaforer.

Hvad læser du af biblioteksblade og fagtidsskrifter?

Jeg er meget interesseret i bibliotekssociologiske studier af brugere, deres interesser og i det hele taget effekten af innovative indsatser. Jeg synes, det er spændende at læse om resultater, og om hvad der virker og hvilke indsatser, der ikke gør det. Det er også interessant med tendenser – når man f.eks. laver nye smarte biblioteker i Århus osv., appellerer de så kun til den kreative klasse, eller kommer der også andre typer besøgende? Den slags undersøgelser kan man læse om mange steder, så jeg orienterer mig bredt.

Hvad kan du lide at læse i fritiden?

Jeg læser ikke så meget skønlitteratur. Men jeg kan godt lide den amerikanske forfatter Jonathan Franzen. Ham har jeg læst en hel del bøger af – bl.a. en der hedder "Freedom". Jeg interesserer mig også for historisk faglitteratur. Ellers har jeg inden for den seneste tid læst Daniel Kehlmanns "Die Vermessung der Welt" på tysk og Tom Buk-Swientys "Kaptajn Dinesen – Til døden os skiller".