Rikke Haller Baggesen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

INF > Forskning > Forskerportrætter > Rikke Haller Baggesen

Rikke Haller Baggesen

Rikke Haller Baggesen påbegyndte den 1. december 2011 et ph.d.-stipendium på IVA i København om museumsformidling via nye medier.

Hvad handler dit ph.d.-projekt om?
Det handler helt overordnet om, hvordan museerne kan blive bedre til at bruge nye medier til at lave relevant formidling for deres besøgende. Jeg vil starte med at se på brugernes eksisterende interaktioner. Museerne er klar over, at de er en del af et samfund, hvor deres brugere i højere og højere grad bruger de digitale medier til at finde informationer og underholdning. Og de ved godt, at de skal blive en del af dette netværkssamfund og nå brugerne via de nye medier, men de har svært ved at finde ud af, hvordan de skal gøre det. Ofte når museerne ikke ud dér, hvor det bliver interessant for brugerne på trods af, at de er begyndt at bruge kanaler som Facebook til at prøve at komme i dialog. Det har stadig meget karakter af en envejsformidling, selv om museerne er på vej til en udvikling, som retter sig mod at blive mere dialogisk. Derfor vil jeg i stedet prøve at starte fra et interaktionsperspektiv.

Jeg vil først og fremmest kigge på, hvad der i forvejen motiverer brugerne, og hvilke interaktioner, de allerede har på sociale medier. Jeg skal samarbejde med Designmuseum Danmark og vil bruge mode som case, da jeg synes, at mode er interessant som kulturarv. Det ligger et sted mellem popkultur og finkultur, og det er også et felt, som brugerne allerede er meget aktive indenfor på medierne - f.eks. med modeblogs, Flickr osv. De ting, som brugerne skriver, synes jeg, at museerne kunne lære af. Museerne skal se, om de kan få del i dialogen, hvor den er, og hvor den giver mening - både med henblik på at komme ud med museets viden men også at få indsamlet brugernes viden og holdning til museet.

Hvad motiverede dig til at vælge dit emne?
Jeg har selv en bred baggrund. Jeg har læst litteraturvidenskab, og jeg har en uddannelse som beklædningsdesigner. Derudover har jeg læst en overbygning på IT-Universitetet i Digitalt Design og Kommunikation og har i min overbygning fokuseret på museumsformidling og kulturformidling, og hvordan man kan bruge nye medier i den sammenhæng. Denne her gang kigger jeg mere på mobil museumsformidling - altså mobile sociale medier. Der er flere grunde til, at mobiler er interessante. På den ene side rummer de nogle muligheder, som er rigtig interessante i formidlingssammenhæng. Det er et meget personligt medie, det bliver mere intimt, når det foregår på folks egen mobiltelefon, og samtidig har de den med sig alle mulige steder. Det handler både om, at man kan bruge den i museumsrummet, men også om at man kan nå folk uden for museet i en anden sammenhæng, hvor museets viden kan komme i spil på en ny måde. Mobilen er også på vej til at blive vores primære adgangsvej til nettet, og særligt i fritidssammenhæng tænder folk ikke længere for deres pc. Så museerne har måske i en årrække brugt tid på at udvikle nogle fantastiske sites, som kan alt muligt og har en masse viden, men hvis ikke folk kommer derhen, må man rykke over til nye platforme og lave indhold, som er målrettet til det og finde nye måder at interagere med brugerne på.    Men det, som primært motiverede mig, var, at jeg synes, det er super interessant, hvordan vi kan blive ved med at få kulturarven i spil, så den bliver ved med at være levende. Men det er heller ikke helt nemt med de nye medier. For det første kan jeg komme meget i tvivl om, hvad brugerne egentlig vil. For én ting er, at man som museum gerne vil nå brugerne gennem nogle nye kanaler. Noget andet er, om brugerne overhovedet er interesseret i at få de kanaler fyldt op med museumsindhold, eller om de hellere vil bruge dem til andre ting, for der er et kæmpe marked for, hvad man kan. Så jeg synes, der er et enormt potentiale i denne type formidling, men jeg tror også, at det har nogle konsekvenser. Det er et spænd imellem, hvad de nye medier kan, og hvad de skal.

Hvad er det vigtigste for dig i din forskning?
Der er to lag i det: Min umiddelbare motivation handler om at tilfredsstille min egen nysgerrighed. Men det handler selvfølgelig også om, at jeg kan se, at der er et behov for det, jeg arbejder med. Jeg synes, det er meget vigtigt, at man kaster sig ud i nogle eksperimenter, prøver det af og laver alle de fejl, som skal til, men jeg synes også, at man bør reflektere over, hvorfor man gør, som man gør, og hvilken retning det ville give mening at bevæge sig i. Så på den måde er det jo vigtigt, at der kommer noget ud af mit projekt, som har en relevans, der ikke kun er gældende for Designmuseum Danmark men for museerne i en bredere forstand.

Du deltog for nylig i en videokonference, som IVA og Humboldt Universitet havde arrangeret for at bringe deres ph.d.-studerende sammen. Hvad syntes du om det koncept?
Jeg syntes, at formen var rigtig interessant. Det er spændende, at man bruger de tekniske muligheder til at skabe netværk på tværs af universiteter. Men emnerne lå et helt andet sted, end mit forskningsprojekt gør. Jeg er ikke så meget inde i området med bibliometri, og den kvantitative tilgang til forskning er uden for mit felt. Så jeg var mere tilskuer end deltager. Men jeg glæder mig til næste gang, hvor Lasse Gram-Hansen skal præsentere. Hans projekt handler også om nye former for museumsformidling, så der vil jeg kunne engagere mig mere på indholdssiden.

Læser du nogle fagtidsskrifter eller biblioteksblade?
Jeg læser ingen biblioteksblade. Dér, hvor jeg har fundet min inspiration - både til mit speciale og min ansøgning - er fra en årligt tilbagevendende international konference som hedder Museums and the Web, hvor alle papers ligger tilgængelige online. Det har været en guldgrube af inspiration. Derudover følger jeg nogle forskellige Twitter Hashtags. Der ligger en dialog dér, men det er særligt på praktikersiden, hvor jeg først skal til at indkredse forskersiden af det.

Hvad læser du i din fritid?
Jeg holder meget af at læse skønlitteratur. Jeg har læst litteraturvidenskab tidligere og kan rigtig godt lide at læse gode romaner. Så jeg er lidt bekymret for, at der de næste par år ikke bliver meget tid til andet end faglitteratur. Den sidste bog, jeg læste, var "Corpus Delicti" af Juli Zeh. Det er en slags Orwell møder Kafka i et fitness center. Jeg har lige arbejdet med Kræftens Bekæmpelse, hvor sundhedsfare selvfølgelig var rigtig højt på dagsordenen, så det var en meget god modsætning til det - altså hvad er konsekvensen af, at vi holder hinanden fast på at skulle være sunde og raske hele tiden. Den var rigtig inspirerende. Nu er jeg i gang med at læse en bog, der hedder "The Other Hand".

Af Helle Saabye