Laura Skouvig – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

INF > Forskning > Forskerportrætter > Laura Skouvig

Laura Skouvig

Laura Skouvig er oprindeligt cand.mag. i historie og tysk, men har siden 2001 beskæftiget sig med, hvordan især information forstås i forskellige historiske perioder, og hvordan information cirkulerer, formidles, indsamles, organiseres og kontrolleres. Laura har været tilknyttet IVA siden 2001.

Primære forskningsområder 
• Bibliotekshistorie
• Informationshistorie og informations-samfundets historie
• Videnskabsteori (informations- og kulturstudier)
• Samfundsteori - især Michel Foucaults diskursforståelse
• Retorisk genreteori
• Byens informations-netværk. København 1800-1810 (nuværende projekt)

Hvad lægger du mest vægt på
i din forskning?

Det mest interessante for mig er, når jeg får koblet den historiske forskning med de problematikker, der er oppe i tiden. Hvilke problemstillinger diskuterer man nu, og hvilke historiske perspektiver kan det afføde? Historien er min vinkel, og det, der interesserer mig, er i en foucaultsk forstand at underkaste de meningsfuldheder, som omgiver vores forståelse af informationssamfundet, en genealogisk undersøgelse. Altså – jeg vil gerne forsøge at vise heterogenitet fremfor kontinuitet og dermed pege på, at historiens gang
ikke er en kontinuerlig udvikling, men sker i brud.

De spørgsmål, jeg gerne vil diskutere, er blandt andet, hvad det er for et informationssamfund, vi har i dag. Hvilken forståelse har vi af information? Hvor kommer den fra, og hvordan er den forskellig fra tidligere forståelser? Information er ikke bare noget, der kommer med computeren eller informationsteknologien. Information har haft mange andre betydninger, og det er essentielt at holde sig for øje, at information ikke er neutral og objektiv. Det skabes, produceres og bruges til forskellige kontekster og sammenhænge. Og hvilken betydning har informationsteknologi som et strukturelt vilkår? Her giver historie vigtige indsigter i, hvor forskelligartede vilkår der altid har været for menneskers liv. Når jeg synes skillingsviser er interessante (og bliver ved med at fascineres af dem), så er det blandt andet fordi, de viser en fortidig medievirkelighed, hvor fakta, kærlighedshistorier, sensationsskildringer af mord, rygter og det som man kan kalde eviggyldige sandheder blandedes sammen i en pærevælling – og så i øvrigt blev skreget ud på gader og stræder i København. Det var ikke hverken det indhold eller den måde, som det bedre borgerskab og staten fandt godt for underklassen.

"Jeg bevæger mig helst ikke længere frem i tiden end 1849 – alt efter 1849 er journalistik.

- Lektor Laura Skouvig








Hvad har overvågning i Enevældens København at gøre med nutidens indsamling af data om os?

For tiden er jeg optaget af, hvordan overvågning gled ind som en skriftlig praksis i politiets optegnelser i begyndelsen af 1800-tallet. Dette skal også ses som en kommentar til den nutidige diskussion af, at overvågning har antaget en anden form, som er langt mere gennemgribende i vores hverdagsliv, end vi tidligere har set. Når vi vil forstå ”den nye situation” som ny, så tænker jeg, at vi også må forholde os eksplicit til den situation, som vi kommer fra.

Netop derfor er det interessant at undersøge, hvilke former for overvågning vi har haft førhen, og hvordan det har påvirket mennesker. Umiddelbart hænger overvågning tæt sammen med informationsindsamling, informationshåndtering og opbevaring. Stater har altid indsamlet, kontrolleret og opbevaret information. Lige nu sker der en forskydning. Det nye er, at det sker i stor skala – det der kaldes big data. Det er også nyt, at det ikke længere kun er stater, der indsamler, men også private virksomheder og organisationer. Og så ved vi jo heller ikke, hvornår vi er under overvågning, og hvornår det, vi gør på nettet, bliver indsamlet. En af forskellene til enevældens brug af overvågning er, at befolkningen i visse tilfælde skulle vide, de blev overvåget, så man førte åbne postlister, hvor man kunne se, hvad der blev opsnappet. I dag har vi en forestilling om, at overvågning skal være skjult, men den enevældige overvågning var også at sige til befolkningen: "I kan ikke bare skrive, hvad I vil, vi holder øje."

Vi kan ikke bare nøjes med at konstatere, at overvågning er kommet for at blive. Vi er nødt til at forholde os til den, både samfundsmæssigt, juridisk, etisk, litterært og kulturelt – og det skal forskningen bidrage til, for den kan fortælle os, hvordan vi er kommet hertil. Vi har vores rettigheder som borgere, som stammer fra oplysningstiden, og dem skal vi stadig sikre. Men skal vi omformulere dem, skærpe dem eller være helt kyniske og skabe nye rettigheder med plads til overvågning? Folk er villige til hvad som helst, hvis det kan beskytte os mod terrorangreb, men er det nu egentlig så godt? Det, jeg gerne vil med min forskning, er at give de her stød, der gør, at vi tager de diskussioner, der som borgere gør os bevidste om, hvordan vi kan håndtere overvågningens gennemtrængning af hverdagslivet.

"Gravskrift over Kongen af England Georges Regering med samt hans afsatte Ministerium, tilligemed en Samtale i den anden Verden imellem Mordbrænderen Congreve og hans Medbroder Canning. Af Hans Rud. Petersen, Student. Trykt 1807 Hos H.L.S Winding på Hjørn af Rådh. Og Kompagnistr. 42." Note: Congreve var ophavsmand til de raketter, som blev brugt i forbindelse med bombardementet, og som blev karakteriseret som et våben, ingen civiliseret mand ville bruge. Canning var minister i Georges regering. George var engelsk konge (den 3.), der havde momentane anfald af sindssyge.