Jeppe Nicolaisen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

INF > Forskning > Forskerportrætter > Jeppe Nicolaisen

Jeppe Nicolaisen

Jeppe Nicolaisen har siden 1995 været tilknyttet IVA som studerende, forsker og underviser. I 2004 forsvarede han sin ph.d.-afhandling "Social behavior and scientific practice - missing pieces of the citation puzzle", og samme år vandt han Valfrid-prisen for sin artikel "The J-shaped distribution of citedness".

Hvad er dine forskningsområder?

Overordnet er det bibliometri og forskningsanalyse, men det dækker jo over mange områder. Jeg interesserede mig oprindelig mest for forskningsevalueringsvinklen. I stigende grad interesserer jeg mig også for at bruge bibliometri og forskningsanalyse til bedre at forstå forhold i videnskaberne – altså det man kalder videnskabssociologi. Det har forgrenet sig til forskellige konkrete forskningsprojekter. Jeg har bl.a. beskæftiget mig med faglitterære boganmeldelser, citationsanalyse og domæneanalyse. Jeg er egentlig ikke så interesseret i selve bibliometrien, men mere i at anvende den til at forstå videnskabernes udvikling og sociologi.

Hvad er det vigtigste for dig i din forskning?

Det er friheden til at forfølge egne ideer. Selvfølgelig er det også andre ting, som at ens forskning kan bruges til noget. Men jeg tror på, at dét, der giver de bedste resultater – ikke bare for en selv, men også for den institution man arbejder ved - er, at forskerne har mulighed for at forfølge egne ideer. Det er det, der motiverer en til at arbejde videre. Hvis man finder noget, som man synes er interessant og værd at undersøge, men andre ikke umiddelbart er enige, så har man friheden til alligevel at fortsætte. Det kan jeg godt lide. Det motiverer i hvert fald mig.

Hvad er du mest optaget af lige nu?

Jeg har et godt forskningssamarbejde med Tove Faber Frandsen fra Syddansk Universitet. Hun har tidligere været ansat på IVA. Vi arbejder p.t. på forskellige projekter. Et af dem handler om den såkaldte ’Ortega hypotese’.  Ifølge hypotesen er der en nær sammenhæng mellem antallet af aktive forskere og videnskabens udvikling. Groft sagt, jo flere forskere, jo bedre forskning. Hypotesen har været diskuteret længe og har bl.a. været kritiseret af den berømte bibliometriker Derek de Solla Price, som mente at videnskabens udvikling primært bestemmes af antallet af talentfulde forskere – eller ”giants”, som han kaldte dem. Tove og jeg har fået adgang til et stort datamateriale over ph.d.-studerende ved SDU i 1990erne og 00erne. Dette materiale analyserer vi sammen med to andre (en specialkonsulent og en statistiker) for netop at efterprøve Ortega hypotesen. Vi forventer at publicere resultaterne inden for et år.

Hvilke fagtidsskrifter og biblioteksblade kan du bedst lide at læse?

Jeg læser primært JASIST. Men jeg orienterer mig selvfølgelig også i en del andre som f.eks. Journal of Documentation, Scientometrics og Journal of Informetrics. Jeg har forskellige strategier til at holde mig opdateret med, hvad der kommer – også i mere videnskabssociologiske tidsskrifter som f.eks. Science Studies. I det hele taget synes jeg tit, at man kan blive inspireret af at læse tidsskrifter uden for sit eget felt, som måske ikke lige præcis handler om det, man forsker i. For de kan have undersøgt noget med en særlig metode, som man kan overføre til sin egen forskning på en eller anden måde. Det har jeg gjort flere gange.

Hvad læser du i din fritid?

Mest skakbøger (skak er min store hobby), men også lidt skønlitteratur – dog mest i ferier.